Super Bowl 2017 – En masse inspiration til årets ædegilde!

Årets største TV-begivenhed nærmer sig. En anseelig del af jordklodens befolkning samler sig sammen, og ser Super Bowl – om de er til amerikansk fodbold eller ej. Her får du en samling af opskrifter til retter du kan bruge til din Super Bowl aften – både egne opskrifter såvel som favoritter fra mine skønne blog-kolleger.

Jeg selv har faktisk fulgt både intensivt og knap så intensivt med i amerikansk fodbold de sidste 8 år. De første mange år skovlede vi kolossalt store burgere i os efterfulgt af amerikanske sødlige sager. Det gør vi egentlig stadigvæk, dog med den lille ændring, at burgerne er blevet af en mere menneskelig størrelse – vil du have det helt store ædegilde, opjusterer du naturligvis bare mængden.

Som skrevet deler jeg både egne såvel som blogkollegers opskrifter. Jeg har inddelt indlægget her i tre kategorier:

  1. Ædegildet
  2. Det søde liv
  3. Andre favoritter

Ædegildet er efter fri fortolking. Der er alt fra større til mindre retter, snacks og meget mere. Lav præcis det du har lyst til af opskrifterne, og servér det hele på éen gang, eller fordelt ud over en aften.

Det søde liv er, som navnet indikerer, de søde retter. Jeg vil anbefale, at du spiser disse efter størstedelen af ædegildet, men omvendt skal der også være plads til både at skovle nachos og karamelsøde kager simultant.

Andre favoritter er enkelte opskrifter fra nogle af mine dygtige blogkolleger. For ikke at bryde nogle former for ophavsrettigheder, må du undvære billederne på disse opskrifter – til gengæld er der spandevis af mundvandsfremkaldende billeder på deres blog, som jeg sørger for at linke ind til.

Super Bowl er for sportsnørder og ædedolken, og hvordan din aften ser ud, er helt og holdent dit valg.

God Super Bowl Søndag!


Super Bowl 2017 – Ædegildet

Så du kan mæske dig.

Pommes frites – så du har noget af dyppe med

Link: https://madsvin.com/hjemmelavede-pommes-frites-ovnens-mirakel/

En klassiker i Madsvin-regi. Kan bruges til både gourmetaftenen, sportsaftenen, hverdagsaftenen og ja, faktisk til enhver lejlighed. Lav en lækker dip til, og sørg for at have nok til at kunne lave flere portioner i løbet af aftenen.

Hjemmelavede pommes frites

Hjemmelavet guacamole – Til det hele!

Link: https://madsvin.com/hjemmelavet-guacamole-avocado-dip/

Guacamole er noget af det mest spiste til Super Bowl – og du kan naturligvis heller ikke undvære det. Guacamole er let at lave, smager vidunderligt og kan bruges til nærmest alt du skal have til en Super Bowl menu (hold det lige væk fra kagerne).

Hjemmelavet guacamole, nachos og cheddarost

Hjemmelavet burger – Fordi det hører sig til

Link: https://madsvin.com/hjemmelavet-burger-grundopskrift/

Opskriften her er en grundopskrift, hvor du både har til burgerbollen og bøffen. Vær kreativ her. Har du lyst til pulled pork i din burger, så lav det. Har du lyst til noget særligt fyld i den burger, så brug det. Det er som nævnt blot en grundopskrift – justér den lige så tosset du vil, så den matcher aftenen.

Hjemmelavet burger

Oksesteg i stegeso – kødet til din burger!

Link: https://madsvin.com/oksesteg-i-stegeso-simremad-saa-det-synger/

Kødet fra denne opskrift bliver så mørt og velsmagende, at det er ualmindeligt velegnet til en burger. Servér med coleslaw, lidt barbeque og gerne lidt chilisauce.

Hjemmelavet pizza – Den der imponerer vennerne

Link: https://madsvin.com/hjemmelavet-pizza-den-ultimative-guide/

Da jeg i sin tid frigav denne opskrift, kaldte jeg den for “Den ultimative guide”. Det holder jeg fast i. Der er lagt utroligt meget arbejde i denne opskrift, så du kan lave en ualmindeligt fremragende pizza i eget hjem. Til en Super Bowl aften ser jeg mest denne type pizza som en snack, da en bund som denne ikke egner sig til at blive pumpet op med fyldt.

Smid lidt god ost og evt. lidt god skinke/pølse på, og servér sammen med en masse andet godt.

Hjemmelavet pizza

Porchetta – Til din burger eller bare fordi du har lyst

Link: https://madsvin.com/porchetta-pa-grill/

Dette er en anden af Madsvins favoritter. Det egner sig fremragende til en klassisk burger/sandwich, men også en mere “amerikaniseret” udgave med barbeque, chili, coleslaw osv. vil gøre godt. Det egentlig spørgsmål er vel egentlig, om du har lyst til flæskesvær?

  • Ja – LAV DET!
  • Nej – LAV DET (og giv flæskesværene til dine venner)
Porchetta

Chili Con Carne – Som fyld til en pandekage, eller dip til dine nachos

Link: https://madsvin.com/chili-con-carne-med-chokolade-og-ol/

Jep. Den er god nok. Chili con carne er FREMRAGENDE som dip til en gang nachos. Lav rigeligt så du har til dine mexicanske pandekager, og til at putte på din nachos-chip med dampende varm, smeltet cheddar.

Chili con carne

Super Bowl 2017 – Det søde liv

Til den søde tand.

Banantrifli – Med karamel på brunet smør

Link: https://madsvin.com/banantrifli-med-karamel-pa-brunet-smor/

En af mine første opskrifter var denne banantrifli. Det er den nok mest amerikaniserede dessert jeg har på bloggen, og den smager guddommeligt. Kan laves i forvejen og skal blot have en klat frisk flødeskum på lige inden servering.

Karmel og digestive – bunden i din banantrifli!

 

Cheesecake med hindbær – For at få noget friskt

Link: https://madsvin.com/cheesecake-hindbaer-let-og-laekker/

Jeg ELSKER cheesecake – og det gør dine gæster os. Hvis du synes, at en variant med hindbær er lige kedelig nok til dette ædegilde, så udelad frugt, smid lidt god chokolade i og top med lidt karamel, banan eller hvad du nu har lyst til!

 

Cheesecake med hindbær

 

Gateau Marcel – Fordi chokolade er lækkert

Link: https://madsvin.com/gateau-marcel-bedste-chokoladekage/

Til Super Bowl hører der sig næsten en chokoladetung dessert til. Gateau Marcel er en sådan type dessert, og selvom den er temmelig franskinspireret, så fungerer den rigtigt fint til Super Bowl aftenen. Bare husk solide mængder mørke bær og noget alkohol på ditto bær (det kunne være solbærrom) – så er I godt kørende.

Gateau Marcel, hvid chokolade, solstik-gel og syltede solstik

Super Bowl 2017 – Andre favoritter

To nødvendige opskrifter fra andre bloggere.

Banana Toffee Pie – Fordi det hører sig til

Link: https://gastromand.dk/banana-toffee-pie/ 

Ingen Super Bowl uden Banana Pie – her i en variant med Toffee (karamel). Gastromændene ramte i sin tid plet med denne opskrift, og jeg husker stadig tilbage på op til flere Super Bowl aftener, hvor denne kage er blevet konsumeret.

I det hele taget kan du finde et ton af opskrifter hos Gastromand, som du kan bruge til din Super Bowl aften.

Barbequesauce – Hjemmelavet er bedst!

Link: https://rigeligtsmor.dk/opskrift-barbecuesauce/

Læsere af denne blog vil nok vide, at jeg ret ofte er i selskab med Martin fra Rigeligtsmør – i hvert fald i mad- og drikkeregi. Her får du Martins opskrift på en barbequesauce, og jeg lover dig, at den er længder sjovere at spise, end plastflaskesaucen fra supermarkedet.


Hvad gør du til Super Bowl?

Jeg har prøvet at komme vidt omkring med inspiration til Super Bowl-festen, men jeg ved også, at der findes et UTAL af andre spændende retter til dette amerikanske arrangement.

Har du nogle særlige ting der bare SKAL på menuen? Så fortæl endelig om dem i kommentarsporet herunder. Jeg ELSKER at blive inspireret!

Og husk nu ikke at foræde dig (alt for meget), så du også kan se lidt af den fremragende sport!

// Madsvin

 

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

Skriv en kommentar