Top Banner

Northside: Når tørsten skal slukkes af andet end øl

En festival består af Musik, fællesskab, mad – og drikke. Rent praktisk skal tørst slukkes, brandert akkummuleres, træthed bekæmpes og tømmermænd plejes, men der er også plads til oplevelser, og hvis man er heldig, noget der føles som kunst.


Njord Gin Club – Avant garde gin

Jeg glæder mig særligt til Njord Gin Club, hvor man kan smage på avant garde gin lavet på ukrudt som døvnælder og skvalderkål, for hvor er det det dog faktisk velsignet, at Gin & Tonic ikke bare er Gin og Tonic mere, for smager den ikoniske drik i sin originale form med Gordon’s Gin og Harboe tonic ikke lidt af sur røv?

Foto: Northsides pressearkiv
Foto: Northsides pressearkiv

Peter Larsen Kaffe – Probiotisk kaffefadbamse

Helt i samme boldgade vil Peter Larsen Kaffe tilbyde probiotiske kaffefadbamser, Kaffekefir og fermenteret kaffe med tang i Kolonihaven, og det lyder altså som en oplevelse i al sin kategoriclashende usandsynlighed. Netop de alternative former for kaffe er en del af et mindre arrangement i Kolonihaven, hvor du skal købe billet (det koster 50 kr.)

Naturligvis serverer de også mere klassiske kaffer, og især her i den tidlige sommervarme, der pulserer på højeste takt, vil en iskaffe gøre dig godt.

Foto: Northsides pressearkiv
Foto: Northsides pressearkiv

Kolonihaven – Tal og drik rosé

I den praktiske afdeling kan man lørdag kl. 14 i Kolonihaven (og det er helt klart i Kolonihaven, det går ned med alkohol, fornemmer jeg) drikke et glas rosévin, samtidig med man hører et helt foredrag om, hvorfor man skal drikke rosévin. I min bog kan man ikke samle nok argumenter sammen om nødvendigheden af roséindtagelse, så jeg vil være der som et søm.

Foto: Regine Vilhelmsborg
Foto: Regine Vilhelmsborg

Sideshow – Vildskab og klassiske drinks

Bliver Kolonihaven alligevel lidt for blasé kan man, som jeg har intentioner om, spadsere ned i Sideshow Der ud over bizar cirkusvildskab, burlesque og massebryllupper også reklamerer for en ganske opsigtsvækkende træhyttebar med servering af klassikere som White Russians og dark’n Stormy – begge gennemprøvede koncepter som passer sig til halvnøgenhed og tjatjabom musik.

Foto: Stine Rasmussen
Foto: Stine Rasmussen

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag

Skriv en kommentar