Grønkålssalat er en vaskeægte vinterbasker. Fra efteråret og lang tid frem kan man høste den skønneste danske grønkål, som kan laves om til alverdens lækkerier. En af mine favoritter er en grønkålssalat – den er sprød og velsmagende, og så er den ualmindeligt let at lave.
Men udgave er med frisk grønkål, danske æbler, ristede mandler, clementiner og en skøn dressing (vinaigrette) på olivenolie, æbleeddike, æblemost og lidt akaciehonning.
Grønkål – og kål generelt – er godt
I nyere tid har kål også virkelig vundet indpas i de danske køkkener – og det kan jeg godt forstå.
Jeg elsker nemlig kål.
Spidskål, blomkål, grønkål, rød grønkål (jep, det er en ting), palmekål og alle mulige andre slags kål. Det smager nemlig vidunderligt, og det har et dejligt bid, som få andre grøntsager ellers kan være med på.
Kål er en perfekt base i salater og måltidssalater, lækkert fyld til en suppe, en vigtig ingrediens i diverse stuvninger – og så er det ovenikøbet, og her bruger jeg et ord, der sjældent forekommer på Madsvin: sundt.
Kort sagt er kål, herunder grønkål, en vidundergrøntsag.
Se også: Verdens bedste flødekartofler | Lækre fiskefrikadeller | Oksesteg i stegeso | Frikadeller


Grønkålssalat med æbler
Print opskrift Pin opskriftIngredienser
Grønkålssalat
- 150 gram grønkål
- 50 gram mandler
- 1 æble (syrligt – ingrid marie, elstar, cox orange og lignende)
- 1 clementin
Dressing (vinaigrette)
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk lagret æbleeddike (kan erstattes med en anden lagret frugteddike)
- 1 spsk æblemost (helst koldpresset)
- 1 tsk akaciehonning
Sådan gør du
Grønkålssalat
- Skyl grønkål og æble. Skær grønkålen fra stokken, og hak den semi-groft. Skær æble i både og dernæst i mundrette stykker. Pil clementin og skær også den i mundrette stykker.
- Rist mandler på en tør pande ved middel varme, til de begynder at tage farve – det tager et par minutter.
- Vend det hele sammen. Du kan eventuelt holde lidt mandler, æble- og clementinstykker tilbage, som du kan toppe med for en særligt dekorativ salat til sidst
Dressing (vinaigrette)
- Pisk olivenolie, æbleeddike, æblemost og akaciehonning sammen i en skål, til du har en homogen masse. Dressingen skal tykne lidt.
- Smag den eventuelt til med en lille smule salt og peber, hvis du finder det nødvendigt.
- Servér dressingen ved siden af salaten, eller hæld den henover, hvis du foretrækker.
Noter
Samling af grønkålssalat
Så let er det at samle sin grønkålssalat. God fornøjelse – og velbekomme.
Grønkål Grønkål og æble Grønkål, æble og mandler
Gode spørgsmål at stille
Ja. Rød grønkål, palmekål, rødkål og eventuelt spidskål kan også bruges.
Salaten er fin at opbevare på køl i et døgns tid – det er dog bedst at dressingen ikke er vendt med salaten, hvis den skal være sprød dagen efter.
Grønkål eller rød grønkål til grønkålssalat?
Grønkål kommer i flere afskygninger, de mest gængse er den traditionelle grønkål, som godt nok kommer i flere forskellige sorter, men der er også den røde grønkål. Jep. Rød.
Eller, i virkeligheden er den nu nok lidt mere bordeaux-farvet.
“Er der nogen forskel på disse?” tænker du nok. Og det korte svar er nej. Til en grønkålssalat kan du fint bruge både rød og grøn grønkål, vær dog klar over, at rød grønkål mister sin flotte farve, når det varmes op – men det er jo ikke tilfældet i salaten her 🙂
Har lige afprøvet opskriften og hold nu kæft den var så meget bedre end forventet thums Up 👍
Jeg takker og bukker, Kasper! 🙂