For få uger siden tikkede der en mail in på Madsvin-mailen. Denne mail indeholdte en invitation til en dag med sejlads, oste fra Arla Unika, øl fra Munkebo…. jeg nåede ikke engang at læse invitationen og programmet færdigt, før jeg havde sagt ja tak.
Invitationen var fra Food Festival, som gerne ville afholde en dag for nogle af landets mandlige madbloggere, blandt andet for at vise, at Food Festival er andet end speltmødre og lowcarb-food.
Turen til Aarhus var sammen med min “madblogger-kollega” Martin, som har bloggen Rigeligtsmør.dk – en blog jeg vil anbefale alle at følge.
Selve eventen var skemalagt til at starte kl. 18, men vi ankom allerede kl. 14:30, da vi var blevet inviteret til et gin-seminar ved Henrik Hammer (ham der har startet Geranium Gin) – et skønt seminar, som jeg ikke vil gå i dybden med i dag.
Kl. 18 ankommer vi til lystbådehavnen i Aarhus (Tangkrogen til de stedkendte) efter et større antal gin-baserede drinks, hvor vi hurtigt får fundet de andre bloggere samt arrangørerne, så vi kan komme i gang med programmets første del: Oste- og ølsmagning ved Arla Unika og Munkebo Mikrobryggeri.
Dem der kender mig, ved at jeg elsker ost. De ved også, at ost meget hurtigt bliver for “voksent” for mig, da jeg bl.a. har svært ved at spise de helt tunge mugoste. Derfor var jeg også en anelse nervøs ved ostesmagningen, mest fordi jeg sad blandt en masse andre madinteresserede, som kunne spise mugost som var det fredagsslik (P.S. ost kan sagtens kategoriseres som slik).
Før vi blev sluppet løs i ostens mysterier, skulle vi dog prøve et nyt produkt fra Arla Unika: Fermenteret mælk. Det kan kategoriseres som en syrnet mælk, og minder meget om en tykmælk/ymer i smagen, bare med lidt mere syre, og så har den ikke yoghurt-konsistensen, da den er drikbar. Et skønt produkt, som jeg håber kommer i handlen til private her på Fyn.
Sådan ser kartonen ud. Fedtindholdet er relativt højt for denne drikbare mælk, med en fedtprocent på 4,2. Fik jeg selv fat i sådan en karton her, ville jeg nok også lave noget med med indholdet, i stedet for at drikke det. Jeg forestiller mig at kunne lave nogle fantastiske fiske- og skaldyrssupper, lækre cremer til dessert og lignende.
Nu var det tid til ost, og synet der mødte os var dette skønne bræt med alverdens spændende oste.
Vi blev budt på et stykke “hemmelig” ost til at starte med. Så hemmelig at jeg desværre har glemt navnet.
Jeg husker osten som mild og brieagtig, dog med det (for mig) kæmpe plus, at skorpen ikke var så fuld af ammoniak-smag, som en heftig brie kan være det.
Allerede ved ost nummer 2 var jeg ude et sted, hvor jeg fandt situationen lettere ubehagelig. Nu skal der nemlig spises hvad der synede at være en blåskimmelost. Rent faktisk var det en blå- og hvidskimmelost med rødkit – altså trippel op på skræmmende ost, eller med andre øjne: Tre forskellige spændende oste i én.
Osten hedder Sirius, og Sirius markerer den dag hvor jeg gik fra barn til voksen – i osteøjemed. Osten havde en himmelsk og frisk smag. Blåskimlen var meget diskret, men bidrog med en lækker dybde i ostens afslutning. Alt i alt en skøn ost, som jeg vil anbefale alle at spise – især dem med en lettere frygt for “voksenoste”.
Til de første to oste fik vi en Hjemstavn fra Munkebo Mikrobryg. Hjemstavn er en dejlig mild og frugtig øl, som supplerede de relativt blide oste utroligt godt.
Det der gør Hjemstavn til noget helt særligt, er, at gæren der er brugt i øllet er udvundet lokalt i munkebo fra en bi – altså er der tale om Munkebo Mikrobryggeris helt egen gær.
Dernæst blev vi budt på tre forskellige oste. Gnalling var den første vi smagte på. En dejlig let og cremet ost, med en diskret smag, som med sine 50% fedt hurtigt blev en anelse tung at spise, men i små doseringer var den utroligt delikat.
Gammel Knas var næste i rækken. En havarti der har lagret i to år. Til trods for den lange lagringstid, er her ikke tale om en stærk ost – overhovedet. Det er en dejlig mild og frisk ost, og så knaser den, som navnet antyder det. Det gør den på grund af proteinkrystaller – og det bidrager blot til et endnu mere interessant resultat. Gammel Knas er hvad jeg vil betegne som en vaskeægte snackost, og den går utroligt godt sammen med øl.
Sidste ost var en Hallands Himmel. Historien bag er lidt sjov, da her er tale om en ost der er blevet til på baggrund af en forglemmelse. Det var en ost der skulle lagre, men fuldstændigt blev glemt, og sidenhen er den blevet fundet frem igen. Altså er her tale om en langtidsmodnet/lagret ost, og der er også smæk på duft og ditto smag. Dette var aftenens eneste ost, hvor jeg måtte kapitulere, og skylle efter med et glas øl.
Til de tre oste fik vi en lækker Gyldenkam, der med sin friskhed og fadagtige smag supplere lettere stærke oste rigtigt godt.
Den sidste øl var en Strong Skotsk Ale – og ja, den var kraftig. Meget sød og alkoholiseret (9,4% alkohol), og en fin øl til de helt stærke oste.
Det er en ost som denne der kan give koldsved på panden. Utroligt smuk visuelt, men en ost der kræver at man er blevet helt voksen.
Munkebo Mikrobryg var stærkt repræsenteret af ejeren Claus, der med passion og en utrolig viden satte os ind i hans øls historie.
Og Claus drikker naturligvis også sin egen øl.
Lad mig sige det med det samme: Ost og øl går utroligt godt sammen. Personligt har jeg altid selv rystet på hovedet over kombinerede rødvin/ost-smagninger. Det fungerer ganske enkelt ikke for mig. Øl kan med sine mange facetter komplimentere ost utroligt godt, og særligt de lidt tungere oste har, i min optik, utroligt godt af at blive suppleret af en lidt mørkere øl.
Selve smagningen her var helt fantastisk, og jeg er utroligt benovet over, at jeg får lov til privat at smage nogle af de skønne produkter, som Arla Unika og Munkebo Mikrobryggeri har arbejdet med.
Det bedste af det hele er, at øl og ostesmagningen kun var begyndelsen på dagens program. Det næste punkt er en tur på vandet med SeaRangers, hvor vi udover at sejle utroligt stærkt også ville blive klogere på vandet i og omkring Aarhus bugt.
Båden vi sejlede i var nedenstående vidunder, en let båd der utroligt let kan komme op i fart og plane lidt. Den er udstyret med 2x 300HK motorer, hvilket resulterer i meget høj hastighed.
Turen blev suppleret med en masse spændende information om økosystemet i Aarhus bugt ved Daniel. Det blev bygget op således, at vi sejlede et pænt stykke utroligt hurtigt, og ind i mellem blev der holdt mindre pauser, hvor vi fik en masse spændende at vide om Aarhus bugt. Blandt andet er vandkvaliteten blevet forbedret betragteligt de seneste år, hvilket har resulteret i, at der nu kan findes sorthummere og andre lækre skaldyr i bugten.
Da turen så småt ramte sin afslutning, spottede vi en mand, der var ude at svømme. Når man er på havet, skal man være klar over, at dynamikken mellem mennesker er anderledes til vands end til lands. Dette betyder blandt andet, at man (lettere febrilsk) vinker til alle der sejler forbi.
Manden vi mødte i vandet vinkede ikke til os, hvorfor vi kunne blive i tvivl om det var en ven eller fjende.
Men den ukendte mand var unægteligt en ven. For han havde medbragt et stort net, hvor der var lækker tank og søsalat, men især de to medbragte sorthummere var en klar indikation på, at her var tale om en ven. Du kender sikkert også ordsproget: “En mand der medbringer hummer, er altid en ven.”
I dette tilfælde blev hummeren vist frem af Daniel. En utroligt flot og stor hummer, som jeg med glæde skulle konvertere til en bisque. Desværre fik vi ikke meget at se til hummeren, efter vi kom i land.
Vores nye ven skulle dog hurtigt videre, så vi sejlede hurtigt tættere mod havnen, hvor han hoppede i vandet og lod os komme videre med dagens program.
Næste punkt på dagsordnen var filetering af fisk hos Clausens Fiskehandel. Vi skulle filetere disse krabater, og under kyndig vejledning af fiskehandlens personale, fik vi hurtigt lært, hvordan en stor kulmule skulle ordnes. Denne skulle vi endda få lov til at spisere senere.
En mand der er glad for sit job.
Da fisken var klargjort til madlavning, skulle vi til dagens sidste punkt (inden spisning), hvor vi påtog os den “tunge” opgave, at smage på forskellige vine fra SmagFørst. Vinsmagningen blev ledt ved indehaveren Morten. Konceptet hos SmagFørst er, at du kan smage på stort set alle vinene, inden du køber. Heraf navnet: Smag først. Morten har ikke en hav at dyre bourgogne-vine, men derimod har han opbygget et koncept, hvor han forsøger at give kunden hvad jeg kalder for “value-for-money”-vine. Et koncept jeg som relativt fattig studerende sagtens kan forene mig med – for du kan sagtens få skønne vinoplevelset for <100 kr. pr. flaske. Naturligvis vil du opleve højere og mere intens kvalitet ved de dyrere vine, men mindre kan sagtens gøre det – i hvert fald i min verden.
Vi fik smagt på tre hvidvine og en rød. En af de hvide var nedenstående argentiske vin. En stærkt parfumeret-duftende vin, som var utroligt tør. Personligt var det langt fra en favorit, men det var en spændende vin, der skulle vise sig, at fungere ganske godt til grillet kulmule og gulerods-rygeost-puré.
De to andre hvide var fra henholdsvis sydfrankrig og sydafrika – begge nogle tøre hvidvine, der hver især viste os, hvordan hvidvine kan være betragteligt forskellige fra hinanden. Min personlige favorit var den franske sauvignon blanc, der med sin eksotiske duft og smag hurtigt ledte tankerne hen mod en sommeraften på terrassen.
Til slut blev vi budt på et lækkert måltid mad ved Aarhus Tech. På tallerkenen var der den førnævnte kulmule, som i dagens anledning var grillet. Derudover en spændende puré på gulerod og rygeost, tang, spansk kørvel, dild, hindbær og rødbede vendt i lidt lakrids. På siden fik vi noget super lækkert brød, med en citronskalssmør (et produkt jeg vil forsøge at genskabe selv senere). Alt i alt et fornuftigt måltid, hvor jeg dog ikke mener, at hindbær bidrog med noget til den samlede oplevelse – til trods for, at hindbær og lakrids ellers er rigtigt gode venner.
Tangen var et utroligt lækkert indspark, da den med sin lette olivensmag virkelig er spændende at spise.
Selve oplevelsen af hele dagen, var naturligvis til for, at vi skulle opleve, hvordan nogle Food Festival workshops og events vil være, for de deltagende til festivalen. Hvis du overvejer at tage afsted, så stop nu, og beslut dig for, at det skal du gøre. Alt hvad vi fik lov at prøve, var utroligt lærerigt, spændende og lækkert – og jeg er ikke i tvivl om, at de mennesker der står bag det kæmpe udvalg af gastronomiske oplevelser som Food Festival udbyder, vil gøre deres bedste for, at du på den ene eller anden måde får udbytte af deres arbejde.
Hvis du får mulighed for det, så synes jeg bestemt, at du skal tage turen med SeaRangers. Det var virkelig en oplevelse jeg sent vil glemme, og Aarhus bugt er utroligt smuk set ude fra havet af.
Oven på et lækkert måltid mad, en masse oplevelser og utroligt søde mennesker, drog Martin og jeg atter mod Odense, hvor vi på turen hjem lystigt talte om, hvor dejlig en dag det havde været.
Jeg vil lukke dette indlæg for nu, og dette gøres bedst med et billede fra den helt igennem fantastiske sejltur vi var på.
Hold da op en tur. Var også inviteret og sagde nej tak ??? Nu kan jeg se der var en fejl. Super indlæg , god gennemgang af arrangement .
Hej Erland
Jeg vil tillade mig at sige, at du burde have takket ja – men skidt pyt, du kan jo få oplevelsen ved at tage til Food Festival 🙂
Tak for de venlige ord. Har forsøgt efter bedste evne at ramme stemningen.
Skal du egentlig til Food Festival?