Gammel Dansk Shot – Sponsoreret indlæg

De fleste af os har på den ene eller anden måde stiftet bekendtskab med Gammel Dansk. Nogle på godt, andre på… de gode minder fra aftenen.

Jeg selv har oftest haft fingrene i den grønne flaske i forbindelse med julefrokoster og især til et af årets højdepunkter: Byfesten i den lille flække hvor jeg er vokset op.

De der har smagt den klassiske Gammel Dansk, vil også kunne nikke genkendende til, at det er en bitter som er helt sin egen. Den er meget krydret, og har en smag som er temmelig kendetegnende for Gammel Dansk.

Nogle vil sige, at den skiller sig ud.

Ting der skiller sig ud, er sjældent for alle – og sådan vil jeg også mene, at det forholder sig med Gammel Dansk.

Gammel Dansk Shot

Det mener de i hvert fald selv, og derfor har de lavet “Gammel Dansk Shot”, som er en anden variant, hvor lakrids og chili er blevet tilføjet og bitterheden nedtonet.

Det første spørgsmål der pressede sig på hos mig, var, om der så ikke blot var tale om endnu et lakridsshot i rækken. Det kunne en smagsprøve hurtigt afkræfte, og Gammel Dansk siger da også selv følgende: “Faktisk har vi blot ændret blandingsforholdet mellem ingredienserne for at opnå en ny og imødekommende smag”.

Med andre ord er her altså tale om et shot der skiller sig ud fra den klassiske Gammel Dansk, uden nogensinde at glemme det ophav den stammer fra.

Hvor hører den hjemme?

Nu nævnte jeg selv tidligere julefrokosten som et oplagt emne for den klassiske bitter, og efter at have smagt chili & lakrids varianten, mener jeg, at denne variant stadig vil gøre sig godt til julefrokosten, men også til et mere generelt frokostbord.

Smagsnoterne er (stadig) temmelig krydrede, men rålakridsen byder sig også distinkt til, inden varmen fra chilien afslutter smagsoplevelsen.

Jeg kom lynhurtigt til at tænke på den klassiske julemedister, der med sin netop heftige krydderiblanding, gør sig godt sammen med en bitter dram.

 

gammel-dansk-chili

Gammel Dansk Shot, grønlangkål og julemedister

Det fik jeg hurtigt sat på prøve, og for mig fungerede det fornuftigt.

Mit bud vil være, at Gammel Dansk Shot i højere grad vil appellere til det lidt yngre publikum sammenlignet med originalen, men jeg tror også, at langt de fleste som holder af almindelig Gammel Dansk, vil kunne nyde denne variant.

Det er på ingen måde en stærk drik. Den varmer, smager let af lakrids, men man er aldrig i tvivl om, at her er tale om et andet Gammel Dansk produkt – og derfor tror jeg også, at den har en plads på markedet, da ingen helt er ligesom den.

Indlægget her er sponsoreret af Gammel Dansk i forlængelse af  deres Gammel Dansk Shot kampagne. Ordene er naturligvis mine egne.

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *