Festival

Copenhell – Mad og metal

Allerførst en disclaimer: Første gang jeg så Living Colour på en festival medbragte jeg dåsemad, der blev varmet (sådan nogenlunde) op på en primus. Retfærdigvis skal det siges, at det var helt tilbage i 1993 og jeg husker umiddelbart madudvalget på Roskilde det år som enten burger eller spaghetti bolognese, begge dele lavet af spejdere. Så, nu er det ude i det fri og vi kan bevæge os videre.

Meget er heldigvis sket på de danske festivaller siden og når Living Colour går på scenen til Copenhell lørdag aften er der frit valg på alle gastronomiske hylder.

Copenhell anno 2019 fejrer de første ti år og kan (hvis jeg ellers har talt rigtigt) frembyde intet mindre end 40 madboder. Heraf er de 14 listet med vegetariske og 11 med veganske retter. Derudover er der særarrangementer som fx krebsegilde(!) og whiskysmagning. Med andre ord burde selv Morrissey kunne spise sig mæt.

Hvis man nu var i det kritiske hjørne, kunne man måske mene, at formidlingen af madboderne næppe kan svinge sig over en enkelt gris: I appen er der ikke megen hjælp at hente, når det gælder beskrivelsen af madudvalget.

Det skal dog ikke afholde mig for at komme med et par bud, for der gemmer sig et par potentielle skatte i madprogrammet:


108 – Nomas søsterrestaurant

Ja, den 108. Så vidt jeg kan se, er der kun én ret at “vælge” mellem, koreansk fried chicken. Det ligger umiddelbart et stykke vej væk fra deres normale retter, men ikke desto mindre lyder det som et must! Uden at have tjekket michelinguiden vil jeg i øvrigt tro, at Copenhell må være den eneste metal-festival, der kan bryste sig af en madbod med en michelinstjerne.


Gaza Grill

Gaza grill er – som navnet antyder – ovre i den mellemøstlige genre. Det er verdens første certificerede økologiske af slagsen og er utroligt tæt på gadekøkkenet i Jaffa. Når man spiser på Gaza grill savner man slet ikke nogen form for kød, selvom de har et ganske fint udvalg at vælge mellem. Umiddelbart kunne jeg anbefale den til en hurtig snack en eftermiddag.


PMY

En af nyere steder i år er PMY, der er en restaurant med mad fra Peru, Mexico og Venezuela. PMY plejer ikke at skuffe, og det er på grund af dem, at jeg er begyndt at fermentere chili. Igen hjælper appen ikke meget på vej, da der kun står “arepas”, der vel lidt firkantet sagt kan beskrives som en venezulansk variant af pitabrød. Der er vel ikke andet for end at tjekke det ud ved selvsyn.

Arkivbillede af PMYs mad fra Heartland i 2018

Kromad, pattegris og stegt læsk

Er man til de lidt mere klassiske (sikre, vil nogen kalde det) valg er der skam også hjælp at hente: Fabrikken lokker med dansk kromad, Pigs from Hell med heltstegt pattegris (med flødekartofler!) og Big Bad Wolf serverer stegt flæsk med persillesovs for guderne må vide hvilken gang. Men derudover er der pitabrød fra Jakobsens pita og minsandten om Roskilde-klassikeren Kristinedal ikke også er der med burgere og fritter.

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig som et lille, sultent barn til juleaften.

Ingen kommentarer

Skriv en kommentar