Bourgognesmagning med ShareWine

Reklame: Jeg var inviteret til denne smagning, men står naturligvis inde for indlæggets indhold, hvor holdningerne udelukkende er mine egne.

Danmark har fået en ny platform til køb og salg af vin mellem vinnørder – den hedder ShareWine, og det er utvivlsomt et godt sted at handle vine af alle beskaffenheder. Bag ShareWine gemmer der sig heldigvis en række mennesker, der selv har en stor kærlighed til vin, og som har en holdning til hvordan udveksling af vin mennesker imellem, skal gøres ordenligt.

Samme kærlighed ligger også til grund for en række ambitiøse og velkuraterede vinsmagninger, som man kan deltage i, skulle man have lyst.

Netop en sådan smagning blev jeg inviteret til, og da overskriften ganske enkelt var: Bourgogne, tog det mig ikke lang tid at takke ja.

Bourgogne – mytisk og hypet

Gennem de sidste mange(!) år har der stået én vinregion på en piedestal hævet over de fleste; Bourgogne.

Hvorfor? Fristes man til at spørge.

Fordi regionen igen og igen producerer vine af ypperlig kvalitet, er mit – og mange andres – svar.

Når man taler sjældne, hypede og ikke mindst dyre vine, dukker Bourgogne også altid op, hvor især Domaine de la Romanee-Conti (DRC) er en genganger, hvor priserne for de dyreste flasker hurtigt starter fem- og sekscifrede beløber.

Heldigvis kan mindre også gøre, og til smagningen her, får vi lov til at opleve alt fra up-and-coming producenter til nogle af de betragteligt mere velansete og hypede producenter.

Smageprogrammet

Selve smagningen er inddelt i fire sæt à to vine, med undtagelse af andet sæt, hvor der er et enkelt glas Chablis. Smageprogrammet er som følger.

Domaine Joseph Colin, Saint-Aubin 2017 “Compendium”
Domaine Joseph Colin, Saint-Aubin 1. Cru “Sous Roche Dumay” 2017

*

Domaine Raveneau, Chablis 1.cru “Montmains” 2010

*

Sylvain Pataille, Bourgogne “Les Chapitre” 2016
Maison Leroy, Bourgogne Rouge 2015

*

Sylvain Cathiard, Chambolle Musigny “Les Clos de I’Orme” 2014
George Roumier, Chambolle Musigny 2014


Upcoming stjerne med vine fra Saint-Aubin

Blandt bourgognenørder skal man ikke lede længe, før der kommer store smil og anerkendende nik, når man siger Pierre-Yves Colin-Morey (PYCM) og Marc Colin – begge blandt toppen af hvidvinsproducenter fra Bourgogne.

Vinene vi skal have i første sæt kommer fra sønnen til Marc, og lillebror til Pierre-Yves; Joseph Colin – der siden 2016 har startet sit eget domaine med kun 6 hektar vinstokke, navnligt fra Saint-Aubin, og det er da også herfra vi smage to vine.

Domaine Joseph Colin, Saint-Aubin 2017 “Compendium”

Vi starter med “Compendium”, der med en utroligt lethed forfører allerede fra starten af. En let duft af fersken og en smule fad stikker frem – ordet let er for mig nøgleordet. Det hele er lidt sart og elegant, og jeg kan lide det. Dog kunne jeg godt have tænkt mig bare en anelse mere syre, men det er i småtingsafdelingen.

Domaine Joseph Colin, Saint-Aubin 1. Cru “Sous Roche Dumay” 2017

Sous Roche Dumay fremstår om muligt endnu mere sart og elegant end Compendium, måske lidt for tilbageholden til min næse. En mere udpræget mineralitet spores, når vinen smages, ligesom vinens samlede rygrad fremstår mere helstøbt end Compedium.

Personligt er jeg faktisk mest til Compendium af de to, i hvert fald på dagen – begge er smukke og elegante vine, men jeg kan godt lide, at der kommer en lille smule mere tryk på intensiteten, og for mig leverer Compendium altså det bedst af de to i tilfældet her.


Raveneau: Kongen af Chablis

Af hypede producenter i Bourgogne kommer man ikke uden om Raveneau, og taler man Chablis, hvor Raveneaus vine stammer fra, hører domainet også til i den absolutte top. Vinen her er en af dem, jeg har set allermest frem til ved smagningen. Først og fremmest fordi jeg på daværende tidspunkt aldrig havde fået smagt Raveneau, men også fordi jeg har en forkærlighed for vellavede vine fra Chablis.

Og jeg blev ikke skuffet. Overhovedet.

Domaine Raveneau, Chablis 1.cru “Montmains” 2010

Næsen er af en anden verden; eksplosiv frugtbombe hvor især passionsfrugt og citronskal dominerer, men også kraftige noter af frisk havvind. Smagen er fuld af “salt”, noget jeg forbinder med det absolut bedste i hvide vine (det være sig stille såvel som mousserende). Det er læskende og forførende, det er stort, behageligt og det går ualmindeligt godt til den hummer med stikkelsbær, som vi får til. Hvis det her er repræsentativt for al vin fra Raveneau, forstår jeg godt hypen, og det er bestemt ikke sidste gang jeg har smagt vine herfra.


Stjerne og legende i glasset

I tredje sæt bevæger vi os over i de røde vine, og vi har nogle spændende navne på programmet. Sylvain Pataille er på daværende tidspunkt ukendt for mig, men blandt selskabets resterende gæster dukker der smil op ved navns nævnelse. Sættets anden producent er ingen ringere end selveste Lalou Bize-Leroy, en af de største stjerner fra Bourgogne gennem tiderne.

Sylvain Pataille, Bourgogne “Les Chapitre” 2016

Når man taler rødvin fra Bourgogne, vil mange automatisk tænke på let og fløjlsblød saft – og bevares, sådan er det også ret ofte, men nogen vil det anderledes, og sådan er Sylvain Pataille – i hvert fald med denne flaske.

Næsen er kødfuld og bombastisk. Mørke bær, en anelse læder og det bedste fra en god mørk balsamico vælter ud af glasset fra første sekund. Vinen er saftig og fyldig, de mørke bær dominerer ligesom lidt røget kød er tilstede. En god syre balancerer det hele ud, og jeg fornemmer en smule tanniner, uden at det nogensinde tager overhånd.

En nærmest voldsom vin, som jeg holder af – men chokket skulle lige lægge sig; det her var jo ikke let og sart vin. Men det var godt.

Maison Leroy, Bourgogne Rouge 2015

Sættets andet glas har en meget mere delikat tilgang til tingene. En snert af solbær, solbærblade nogle udefinerbare grønne blade udgør næsen, mens selve vinen er dejligt saftig, noget lettere end førnævnte glas, men stadig med en del tyngde på, og med en rygrad af moden frugt, den relativt unge alder til trods. Til min smag er vinen her mere interessant, og gør sig fremragende til vores chateaubriand, kalvebrisler og kantareller.

Når man taler Leroy kigger man hovedsageligt på Domaine Leroy og Maison Leroy. Førstnævnte er med druer fra egne marker, mens sidstnævnte er vine lavet på druer, der er købt fra andre producenter, også vinificeret af Leroy.

Domaine Leroy er på papiret “finere”, men det skal på ingen måde overskygge det faktum, vinene fra Maison Leroy er af ypperlig kvalitet, hvilket selv denne simple Bourgogne Rouge er et levende eksempel på.


Smuk vin fra Chambolle Musigny

I aftenens sidste sæt slutter vi hos to meget anerkendte producenter; Sylvain Cathiard og George Roumier.

Cathiard har længe stået på min bucketlist af producenter, jeg skulle smage vin fra, og det er ikke uden forventning at jeg kan se mine glas blive fyldt op af vin fra både Cathiard og Roumier.

Sylvain Cathiard, Chambolle Musigny “Les Clos de I’Orme” 2014

Da vi har med aftenens sidste sæt at gøre, og jeg virkelig gerne vil opleve Sylvain Cathiards vin, bruger jeg ekstraordinært lang tid på at dufte og smage, og jeg laver vinen stå i endda noget tid, for at få hele udviklingen og oplevelsen med.

Fra første duft er vinen en anelse anonym, nærmest lukket, men efter 20-30 minutter begynder den i at åbne sig rigtigt op. En saftet næse, hvor især fuldmodne skovjordbær, byder sig til, og går over og bliver nærmest slikket i sit udtryk – noget jeg får at vide af resten af bordet, er et kendetræk for Sylvain Cathiards vine, altså den her slikkethed.

Skovjordbærrene er også tilstede når vinen smages; et flot udtryk af moden frugt og en yderst velbalancerende syre, der kan holde den unægteligt tilstedeværende tyngde i skak.

Det er utvivlsomt stor vin – vin der med tid kun bliver bedre. Jeg kan ikke sige meget mere, end at jeg elsker det. Knuselsker det, faktisk.

George Roumier, Chambolle Musigny 2014

Roumier åbner op med en meget urtet, frugtig og frisk næse. Som før er vinen lidt tilbageholdende, men da det jo som nævnt er aftenens sidste sæt, har vi god tid til at lade vinen åbne sig op. Relativt hurtigt får vinen et saftet udtryk der kan bringe smil frem hos alle, der drikker med. Vinen har en ret fremtrædende syre, der klæder den lækre og læskende saft.

For mig er det her bællevin (læs: vin der yderst hurtigt forsvinder fra flasken) fra bedste skuffe, og hver en mundfuld smager af mere.

Jeg noterer mig dog, at vinen med “for lang” tid i glasset bliver en anelse domineret af et kødfuldt udtryk, hvorfor jeg personligt hælder mest til Cathiards vin, hvis jeg skulle få en kugle for panden og vælge blandt de to.

En velafholdt bourgognesmagning

En god vinsmagning kræver gode vine, og i min optik skal den også følges af lidt fortællinger fra smageafholderen.

Under hele arrangementet blev vi kyndigt vejledt af Claus Donnerstag fra ShareWine. Spændende historier og anekdoter blev akkompagneret af en tilpas mængde faglighed, der hele tiden var både spændende og underholdende, uden at trække i langdrag. Claus var enormt vidende og veltalende, og i fællesskab med ShareWines andre repræsentanter, Mikkel og Anders, leverede de en sublim smagning, og jeg kan kun anbefale dig selv at deltage i en af deres fremtidige smagninger, som bliver holdt nærmest månedligt.

Et vip på hatten sendes også til Restaurant Palægade, der leverede en skøn menu, som gik rigtigt fint til vinene.

Mød forfatteren

Mads Vindfeld Andersen

Jeg er en passioneret mad- og vinentusiast der elsker at formidle de opskrifter, oplevelser og observationer, som jeg gør mig i min dagligdag.

Facebook ikon Instagram ikon Pinterest ikon

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *