Anmeldelse: Spis og Støt hos Kok og Vin

Jeg er enormt glad for fransk mad. Det er en af grundpillerne, i meget af den fine mad der laves i dag. Derfor var jeg også ovenud tilfreds, da Spis og Støt gav mulighed for både at give lidt penge til et godt formål, samtidig med at der kunne indtages fransk bistromad på et meget højt niveau hos Kok og Vin.

Spis og Støt er et nyt “restaurantfestival” koncept, der på mange måder er identisk med Dining Week. Formålet med Spis og Støt, er at give gæsterne en udsøgt gastronomisk oplevelse til en meget attraktiv pris, samtidig med at der bliver givet penge til Kræftens Bekæmpelse. Prisen er sølle kr. 250,-, hvor der går 50 kr. til Kræftens Bekæmpelse. For pengene får man en tre-retters menu hos de deltagende restauranter.

Sabine og jeg valgte Kok og Vin, en restaurant vi tidligere har gode erfaringer med til netop Dining Week. Desuden er det en restaurant, der hovedsageligt består af det franske køkken, mens råvarerne “hentes i egen baghave” – et koncept der bestemt tiltaler mig.

Restaurantens køkken styres af Christoffer Tornhøj Schärfe og Steffen Falkesgaard Hansen, og deres mål er klart:

“Vores mål med Kok og Vin er at give fynboerne, og resten af Danmarks befolkning, mulighed for at opleve et køkken der emmer af kærlighed, dedikation, passion og respekt.”

Et mål jeg bestemt kan identificere mig med, og jeg er slet ikke i tvivl om, at Kok og Vin gør hvad de kan for at leve op til deres mål.

Kok og Vin i billeder:

Vi var så heldige at få et bord lørdag aften kl. 18:00, og i håb om tid til et glas bobler mødte vi ind ca. 15 minutter før.

På Kok og Vin skal man være forberedt på, at personalet er meget venlige. Man føler sig virkelig velkommen, når man træder ind, og alt fra tjenere til kokke er klar til at hilse, hjælpe og guide gæsten hen til sit bord – også som Spis og Støt gæst. Glade sætter vi os til bords i Kok og Vins kælder, og da vi er blandt de første der møder ind til kl. 18 spisning kan vi frit vælge bord.

På bordet ligger der et fint stykke papir, hvor vi kan vælge drikkevarer. Vi har mulighed for at vælge specialøl eller en vinmenu – vi springer på sidstnævnte. Derudover spørger vi tjeneren, om det er muligt for os at få et glas bobler til at starte på. Det er det selvfølgelig, og meget hurtigt finder han to glas og en flaske NV (non-vintage) brut Champagne fra A. Robert. Et friskt og krydret glas, på 60 % Pinot Meunier, 30 % Chardonnay og 10 % Pinot Noir.

Der går ikke længe, så er kælderen fyldt op, og mens vi nyder vores champagne samt det lækre surdejsbrød som kom ind fra sidelinjen, kan vi se, at der er ved at blive gjort klar til første ret.

Personligt havde jeg selv glædet mig rigtigt meget til denne servering, da der bl.a. er røget torsk i, hvilket restauranten tidligere har vist, at de kan håndtere til perfektion.

På tallerkenen ses der en “brandade” (saltet torsk rørt med mælk og olivenolie) af røget torsk, syltet fennikel, salat, fritteret krumme, dild og muslingesauce. Røgen fra torsken var tydelig, men bestemt ikke overdøvende. Den syltede fennikel og det fede fra de fritterede krummer gik utroligt godt i spænd med fisken. Muslingesaucen havde en dejlig kraftig smag af skaldyr, og den skummende effekt af saucen gjorde, at den aldrig virkede for fed i munden. Forventningen til denne servering var stor, og den blev indfriet til fulde. Får du mulighed for at smage røget torsk på Kok og Vin – så gør det!

I glasset fik vi en siciliansk hvidvin på catarratto, der i bund og grund er chardonnay druen, blot dyrket i Sicilien. En underligt frugtig vin, hvor smagsudviklingen i munden stoppede meget brat. Noter af citrus og eksotiske frugter som passionsfrugt, og en dejlig tør fornemmelse i munden. For mig var vinen fornuftigt afstemt med torsken.

Godt tilfredse oven på den lækre torsk, kan vi nu se frem til hovedretten. Mens vi venter får vi skænket et glas rødvin, hvor tjeneren desværre glemmer at fortælle os, hvad der er hældt i glasset – en træls men tilgivelig fejl. Heldigvis kunne vi læse os frem til det på det førnævnte stykke papir. Vi fik en Cotes du Rhône Domaine La Guintrandy 2014 lavet på grenache og syrah, en klassisk kombination af druer, som mange holder af. For mig bar vinen tydelige præg af at mangle ilt, og der gik endda noget tid, før vinen åbnede sig bare en smule op. Personligt havde jeg nok kastet vinen på karaffel, et par timer før den skulle serveres. Det vi kunne udlede, var noter af blomme og kirsebær, og desværre ikke meget mere end det.

Selve hovedretten var en frikassé (en lys stuvning med fløde) af kalv, med grønne asparges og gulerødder, toppet med brøndkarse og vilde asparges. Kødet var mørt og fuld af smag. Vi diskuterede om det muligvis havde fået en tur på grillen efter braisseringen, da kødet havde en flot kant, med svage noter af noget brændt. Saucen var dejligt fed, og fuld af smag fra kalven. Den ene af mine gulerødder havde fået lige i underkanten, mens den anden heldigvis var dejlig mør og fuld af smag.

På siden fik vi en skål med nye danske kartofler vendt i smør og persille. De største af kartoflerne var undertilberedte – desværre.

Trods enkelte fejl i hovedretten, var vi enige om, at oplevelsen indtil videre havde været fornuftig.

Vi fik lov at vente en 15-20 minutters tid, inden vi skulle til desserten.

Inden desserten blev der skænket et glas Brachetto fra Cascina Galletto, Piemonte, i glasset. En sød og mousserende dessertvin lavet på brachetto druen. Denne egner sig rigtigt godt til produktion af netop dessertvine, da den har meget markante noter af jordbær. Personligt har jeg efterhånden fået for meget brachetto, men det er da et udmærket og hyggeligt glas dessertvin, som især vil tiltale det kvindelige publikum.

På tallerkenen, i den meget lidt skønne sorte plastikskål, ses en rabarbersorbet, råsyltede rabarber og en “ymerdrys” på en bund af panna cotta, der var lavet på syrnet fløde og hvid chokolade. Panna cottaen var dejligt frisk, og bar tankerne hen mod ymerfromage fra barndommen. Dryssen var dejlig sprød, og sødmen/syren i de syltede rabarber var helt perfekt afstemt. Selve sorbeten var fuld smag fra rabarberen, og for mig står det som den bedste måde jeg har fået rabarber på – nogensinde. Sorbet er noget Kok og Vin i dén grad kan håndtere. Alt i alt var desserten tilfredsstillende, og jeg vil bestemt selv eksperimentere med en panna cotta alá denne.

Oplevelsen varede ca. 2 timer, hvilket var passende. Vi følte os på intet tidspunkt stresset igennem middagen, omend vi heller ikke var i tvivl om, at vi havde en bagkant, hvorfor middagen blev styret af en hård men elegant hånd af personalet. Maden er af meget høj kvalitet, og for de 250 kr. vi gav for maden (inkl. penge til Kræftens Bekæmpelse), vil jeg mene, at vi har fået rigtigt meget for vores penge.

Vinmenuen kostede kr. 150 pr. person og champagnen 95 kr. pr. glas. I alt løber det sig op i kr. 495 pr. person, og kan sagtens gøres billigere – hvis dette ønskes.

Kok og Vin startede utroligt stærkt, men desværre var der flere skønhedsfejl, både i serveringen af vin, men også i tilberedningen af maden – fejl som ikke bør forekomme, Spis og Støt eller ej. Dette oplevede vi ikke sidst vi spiste der til Dining Week, hvorfor jeg også er overbevist om, at det hører sig sjældenhederne til.

I den positive ende var hele personalet enormt imødekommende og smilende, og maden enormt velsmagende. Jeg kan varmt anbefale at give Kok og Vin et besøg, da det virkelig er et hyggeligt sted at spise.

Karakteren ender på 4/5 point, hvor forklaring af vine og færdigtilberedning af alt tilbehør vil løfte karakteren helt til tops.

Næste gang vi besøger Kok og Vin, bliver med al sandsynlighed på en almindelig aften, så vi kan få afprøvet deres tavlemenu med vin, bobler, kaffe og sødt.