Blot et kort stenkast fra Københavns kanal, I de legendariske lokaler fra den første installation af Noma, ligger Restaurant Barr. Indretningen er rustik med murstensvægge, trægulve og -lofter, smukke designermøbler samt den indbydende bar lavet i træ, noget der alt sammen indbyder til ro og afslapning.
Og netop afslapning var hvad vi kom for denne aften oven på en god eftermiddag i det københavnske bymiljø med museumsbesøg, shopping, kaffe og hvad der ellers hører sig til.
Vi bydes velkommen af et oplagt hold af tjenere på en måde, hvor vi ikke er i tvivl om at vi er velkomne, og at der vil blive taget hånd om vores aften på bedste vis.
Menukortet gransker vi endnu engang, blot for at se, om der er kommet nyt til siden den forudgående research – det er der ikke, og da valgene er få – men yderst interessante – går vi direkte ombord med vores bestilling.
Mesterlig tatar
På imponerende tid får vi serveret et maltbrød, der placerer sig midtimellem at være et rugbrød og et hvedebrød, flankeret af Arla Unika smør og fedtegrever tilsmagt timian og citronskal – især sidstnævnte tiltaler mig, og brødet er også af fornuftig beskaffenhed.
Kort tid efter ankommer vores tatar, lavet med oksekød fra Fyn – jeg får desværre ikke spurgt ind til præcis hvorfra. Tataren er rørt med sukkerærter, toppet med porreblomster, ramsløgskapers samt skovsyre, og det hele er anrettet på en mayonnaise lavet af base på røget rapsolie.
Kødet er velsmagende og ferskt, ærterne træder dejligt frem ligesom både ramsløgskapers og porreblomster giver både syre og modspil til retten. Den røgende mayonnaise binder det hele sammen med fedme og umami, og hver bid er en gigantisk fornøjelse af indtage. Mayonnaisen står som en af de mest interessante jeg har fået. Nogensinde.
Og tataren er på sekundet strøget ind på listen over det bedste tatarer jeg har fået. Nogensinde.
Vil du lave din egen tatar? Prøv denne kalvetatar
1-0 til Dansk schnitzel
Hovedretten var årsagen til valget af netop Barr for os, da menukortet lokkede med den ret så roste “Banket frilandsgris”, også kendt som svineschnitzel.
Barrs version er lavet på sprængt gris, der er paneret og stegt i seriøse mængder smør. Heldigvis.
“Drengen” (normalvist topping med citron, ansjos, kapers og peberrod) er på finurligvis blevet til den mest vidunderlige sauce bestående af brunet smør, stykker af citron, ansjoser og kapers, og hold nu op hvor den smager. I sig selv er saucen smagt vanvittigt hårdt til – meget salt, meget citron, meget af alt – men det fungerer, for den er i perfekt balance. Og man får lyst til at spise mere og mere af den, hvilket man heldigvis også kan, da der er efterladt en lille kasserolle med en anseelig mængde sauce til “efterskænkning”.
Schnitzlen er tilberedt til ren perfektion. Sprød – men saftig – panering, der indkapsler et stykke mørt, saftigt og let rosa svinekød. En lille sidenote skal her være, at jeg netop lige er hjemkommet fra Tyskland, hvor vi fik op til flere forskellige schnitzler – ingen af dem var i nærheden af den fremragende servering, som Barr her leverer.
Kødet er flankeret af en tallerken med en rundhåndet mængde friskbælgede ærter samt friskrevet peberrod, som er lagt oven på en gang flødeskum. Ærterne er utvivlsomt helt friske, og de står ekstra flot frem med den lille smule mynte de er tilsmagt med. Peberroden er dejlig, og flødeskummen giver mening, til trods for jeg kun spiser en lille smule af den, da jeg efterhånden føler mig godt mættet af mælkefedt.
I glasset får vi “Gift From Demeter”, en øl fra Mikkellers “Baghaven”-projekt, som gør sig eminent til vores schnitzel.
Barrs schnitzel-servering er fuldstændigt gennemsyret af velsmag, og det står som en af årets bedste hovedretsoplevelser for mit vedkommende. Bravo.
Vandbakkelse med rabarber
Selvom vi er godt mætte, er jeg af en god ven – og forhenværende kok hos Restaurant Barr – blevet anbefalet at prøve Mariebollen, også kendt som “choux au craquelin” eller måske bedst kendt som “fyldt vandbakkelse”.
Min vandbakkelse er fyldt med den skønneste rabarberkompot, toppet med fuldfed rabarberflødeskum, der omslutter den skønneste is på skovmærke.
Det er utvivlsomt en lidt overvældende afslutning på et måltid, men hvilken afslutning det dog er. Igen viser Barr, at de med sikker hånd kan smage deres mad til. Rabarberkompotten er hvinende syrlig, men tæmmes af den fuldfede vandbakkelse samt flødeskum, hvor sidstnævnte er nænsomt tilsmagt rabarber. Skovmærkeisen føles som om den er lavet på en rundhåndet mængde fløde, men det bliver aldrig for fedt – og den lette vaniljelignende smag bløder hele smagsindtrykket op, og efterlader mig med en følelse af komplethed i munden.
Ganske enkelt fremragende.
Uformelt og anbefalelsesværdigt
Servicen var fra start til slut nærværende, afslappende og professionel – akkurat som jeg foretrækker det. Der er plads til småkække, men velplacerede, bemærkninger, og ølkortet har man også fuldstændigt styr på.
Tilsmagningen af alt, hvad vi indtager, er i min optik perfekt – og det er sjældent, at jeg har det sådan.
Vores måltid, eller oplevelse, som det jo faktisk er, fremstår helstøbt, samtlige retter vil vi sent glemme, og oplevelsen i betragtning er prisen altså i den absolut godkendte ende, med sine knap 1300 kr. for to forretter, to hovedretter, en dessert og en flaske særdeles vellavet øl.
De absolut varmeste anbefalinger herfra.
Restaurant Barr
Strandgade 93
1401 København K
restaurantbarr.com
