Forleden var min kæreste og jeg atter i Odense centrum, for at få et godt måltid mad i byen. Da vi gerne ville holde det relativt billigt, faldt valget på en af Odenses relativt nyere restauranter: Krenkok. I midten af 2014 kom Krenkok under vores radar, da man (på daværende tidspunkt) kunne få 3 retter med vine helt ned til 285,- pr. mand, en pris der forståeligt nok, er landet på 385,- pr. snude – stadig inklusiv vin. Vi har spist der flere gange tidligere, og dette restaurantbesøg skulle være det omtrent femte i rækken hos Krenkok for os – og det er ganske enkelt fordi Krenkok tidligere har fremstået som det klart bedste “value for money”-spisested i Odense. Jeg skriver tidligere, fordi denne situation har ændret sig for os, men det kommer jeg tilbage til.
Når man har et koncept som Krenkok, hvor vinen er inkluderet i den lave pris, så er det også forventeligt, at der et eller andet sted er skruet en anelse ned kvalitetsmæssigt – her er det på vinen, og det er helt OK, da det er ikke realistisk at forvente gourmetmad og fine vine til en så lav pris, hvis forretningen skal køre rundt. Vinene har aldrig været decideret imponerende, men de har været jævne, og passet ganske udmærket til maden, som til gengæld har været af god kvalitet.
Konceptet er lagt, og det er i min optik et rigtigt godt koncept, såfremt madens kvalitet forbliver på et højt niveau.
Krenkok ligger i hjertet af Odense, nærmere bestemt i Vestergade. Restauranten kan være lidt svær at finde, da den ligger på første sal, og man skal ind via en trappe i en mindre gård, der ligger op til Vestergade. Indretningen hos Krenkok er meget uhøjtidelig, og består af forskellige møbler, mærkeligt inventar, og selv servicet er en smule varierende fra bord til bord – et koncept jeg godt kan lide, da det giver en afslappende fornemmelse.
Krenkok i billeder:
Da vi ankommer bliver vi hurtigt budt venligt ind, og til trods for, at vi har bestilt bord ved deres udendørs terrasse, bliver vi hurtigt enige med personalet om, at en plads indendørs vil være at foretrække, da det blæser meget.
Menukortet består af seks forskellige retter – vi vælger tre af dem:
- Ristet kulmule med gulerødder, havtorn og sauce mousseline
- Kalvefilet med hvide asparges, spidskål og pebersauce
- Koldskål med kammerjunker, vanilje og bær.
Da vi har bestilt vores mad, kommer tjeren hurtigt ind med en pose brød med en trøffelsmør og kørvelmayonnaise. Brødet er udmærket, og man går aldrig galt med en god trøffelsmør og ditto urtemayo.
Hvis man spiser sit brød hurtigt, er Krenkok også gavmilde, og kommer hurtigt med en ny portion brød med dyppelse til.
Efter ca. 25 minutter ventetid, lidt længere end vanligt, får vi serveret vores kulmule. På tallerkenen ses et stykke stegt kulmule, sauce mousseline (sauce på smør, æggeblommer, citron og fløde) syltede havtornbær, lidt gulerod og under fisken gemmer der sig en gulerodspuré. Præsentationen af retten var en anelse rodet, da tjeneren ikke selv var helt klar over, hvad tallerkenen bestod af. Vi fik blandt andet at vide, at det var en beurre blanc vi fik serveret, hvilket teknisk set ikke er korrekt – selvom sauce mousseline ikke er langt fra. Fisken var desværre stegt en anelse for meget, men det går lige an. Gulerodspuréen forstod jeg aldrig. Ved at lægge den under fisken sikres det, at puréen mases lidt ud, vel at mærke ud i saucen, hvilket gav en lidt underlig konsistens, og gjorde det svært at smage den reelle puré. Det syltede havtornbær smagte dejligt, men sammen med den i forvejen meget syrlige sauce mousseline, blev retten næsten overdøvet af syre, en syre som fisken ikke helt kunne modstå.
I glasset fik vi en chilensk hvidvin (jeg mener at det var chardonnay). Lad mig sige det med det samme: Det er den ringeste hvidvin jeg nogensinde har fået, og min kæreste var af samme holdning. Den smagte af sprit, og hører på ingen måde hjemme på en restaurant – jeg ville ikke engang bruge den i madlavningen derhjemme. Selv om jeg ikke forventer fantastisk vin i dette prisleje, så forventer jeg, at vinen er drikbar, hvilket den på ingen måde var – det er en ommer.
En sådan start er svær at komme tilbage fra, men da vi tidligere har nydt kalvekød til hovedret hos Krenkok, fattede vi mod. Ydermere var der asparges i næste servering – og som jeg har nævnt mange gange før: Jeg er helt tosset med asparges. Ventetiden mellem forret og hovedret var passende 15 minutters tid, hvilket gav lidt tid og plads til at nyde indretningen af restauranten og hinandens selskab.
Vi fik skænket et glas fransk vin på merlot, cabernet sauvignon og syrah – druer der alle sammen består af saft og kraft, hvilket egentlig undrede mig lidt, da jeg gerne ser en drue som eksempelvis grenache til at balancere blendet – men skidt pyt. Vinen var hæderlig, og nu var vi tilbage på sporet.
På tallerkenen ses et stykke kalvefilet, og til vores overraskelse var der et ekstra stykke kød, der mest af alt mindede om noget langtidsbraisseret bryst. Yderligere var der spidskål, hvide asparges, gulerodspuré, pebersauce og under kødet gemte der sig lidt kartoffel/ramsløgsmos. Igen var tjeneren desværre lidt i tvivl om, hvad der blev serveret.
Begge kødstykker var fornuftige – det braisserede stykke en anelse til den tørre side. Spidskålen var helt perfekt tilberedt, og der var godt med krudt i pebersaucen, som var lavet på grønne (madagascar?) peberkorn. På min tallerken var der desværre kun ét stykke asparges, mens min kæreste fik hele 7(!) stykker. Normalt gør det mig ikke noget, at der ikke er det samme antal garniture på de forskellige tallerkener, men når forskellen er så stor, som den var her, så trækker det altså ned.
Gulerodspuréen var blendet med hvad jeg tror var lidt hvidløg og peber – en blanding jeg personligt ikke brød mig om, og da jeg foretrækker mine rodfrugtpuréer med en lidt med rustik struktur, end den der blev serveret, var det ikke en tilføjelse (der desuden ikke var nævnt på menukortet) jeg brød mig synderligt meget om.
Kartoffels/ramsløgsblandingen er som sådan OK, men til min smag var der brugt alt for meget ramsløg. Det var meget kraftigt i smagen, hvilket måske var en nødvendighed til den heftige pebersauce.
Min kæreste var heldigvis så venlig at dele lidt ud af sine asparges, og de smagte ganske udmærket, omend malplaceret i retten.
Da vi var færdige diskuterede vi retten lidt tid, og vi var enige om, at hele sammensætningen af retten ikke rigtigt gav mening. Hvid asparges er en sart grøntsag, hvorfor den i vores øjne ikke passer særligt godt med en meget kraftig pebersauce, der mere eller mindre overdøvede det hele. Gulerodspuréen var også alt for kraftigt smagende, og dén kombineret med pebersaucen og kartoffel/ramsløgsmosen gav stærkt + stærkt + stærkt, hvilket dæmpede eller helt skjulte smagen fra de resterende elementer på tallerkenen.
Puréen skulle helt have været udeladt, kartoffelblandingen burde være en anelse mere balanceret i sin smag, og der skulle have været fundet et alternativ til de hvide asparges – så havde retten været godkendt.
Sammenlignet med tidligere besøg, var vi relativt skuffede, over det vi havde fået serveret indtil videre. Dog lød desserten utroligt lækker, og da vi via Krenkoks Facebookside havde fundet frem til, at koldskålen ville blive serveret som is, glædede vi os.
I glasset fik vi en spansk moscato – en klassisk mousserende dessertvinsdrue. Den var meget parfumeret i duften, smagen bar dog mere præg af jordbær og sprødhed (og lidt parfume). Vinen var i min optik en anelse under hvad der kan forventes kvalitetsmæssigt, især fordi jeg ved, at der findes så mange gode alternativer, inden for et prisleje hvor det økonomisk set kan forsvares for Krenkok.
På tallerkenen ses koldskål som sorbet (teknisk set en sherbet, da der var mælk i), jordbærmousse, hjemmelavede kammerjunker, lidt friske jordbær, bærpuré, hvid chokolade og citronmelisse.
Retten så vældigt imponerende ud, og bestod af en masse spændende elementer. Koldskålssorbeten var dejligt frisk, men kunne godt tåle lidt mere smag. Personligt foretrækker jeg min egen koldskålsis, da den er baseret på fløde og kærnemælk, hvilket for mig giver en bedre konsistens. Jordbærmoussen var desværre helt smagløs, og gjorde ingenting for retten. Det samme gjorde sig gældende for kammerjunkerne, den hvide chokolade og delvist bærpuréen. Dog var de friske jordbær gode.
Uden at have talt om retten på forhånd, spurgte jeg min kæreste hvad hun synes, og hun sagde det samme som jeg tænkte: “Jordbærene var gode”. Men heller ikke mere end det.
Vi har som nævnt spist der mange gange tidligere med stor fornøjelse. Derfor gør det også skuffelsen så meget større, når en restaurant, der tidligere har vist, at den har evnerne til at strikke nogle gode retter sammen med acceptable vine til, ikke tilnærmelsesvist formår at leve op til det høje bundniveau, som den selv har sat.
Når jeg er ude at spise, lægger jeg vægt på, at jeg får noget på et niveau der er højere end jeg selv kan lave det – dette mener jeg ikke var tilfældet for nogle af retterne ved dette besøg – ej heller i valget af vine.
For mig var dette et meget ærgerligt lavpunkt for Krenkok, og hvor jeg tidligere prompte har anbefalet Krenkok, når det kom til “value for money”-restaurantbesøg i Odense, vil jeg være mere forbeholden omkring restauranten fremover.
Hvis niveauet skal hæves, skal der bruges meget mere tid på sammensætning af retter, så de smagsmæssigt giver mening, og vinens kvalitet skal ganske enkelt være bedre. Der findes masser af vine i 40-80 kr. lejet (som jeg formoder er det prisleje Krenkok ligger i), som vil være acceptable. Slutteligt må der gerne være en anelse mere gejst at spotte hos serveringspersonalet, og som minimum bør der være helt styr på, hvad det er tallerkenerne består af – der er trods alt tale om menuer der varer en måneds tid.
Vi kom af med 770 kr. i alt for to personer der fik 3 retter mad og 3 glas vin hver. I dette tilfælde var det desværre 770 kr. for meget – uanset hvor billigt det synes at være.
Jeg vil gerne det danske restaurationslivs det absolut bedste, men i mit univers bør fejl påtales, da det trods alt giver mulighed for at rette ind og komme tilbage på rette spor – for de har været der.
Karakteren ender på 1,5/5, hvor restaurantens udsmykning og stemning er det der trækker lidt op.
Krenkok
Vestergade 75
5000 Odense C
www.krenkok.dk
