For ganske nyligt stod Sabine og undertegnede i en situation, hvor vi ret hurtigt skulle finde et alternativ til et ellers planlagt fredagsmåltid. Derhjemme var der ikke det store klart til madlavning, så vi tog en hurtig beslutning om at give et af Odenses mere populære og jordnære spisesteder et visit: Kok og vin.
Kok og Vin har haft til huse i Odenses centrale byliv i endda nogle år efterhånden, og populariteten er tilsyneladende lige så høj, som den altid har været. Derfor var jeg også en smule overrasket over, at det lykkedes os at få bord på en fredag kun to timer før ankomst.
Vi får hurtigt afsluttet dagens dont, og bevæget os mod Gråbrødrestræde, hvor Kok og Vin har til huse. Der sidder allerede en del mennesker, da vi ankommer, og vores tjener tager godt imod os. Vi bliver anvist til et bord tæt på et mindre selskab, hvor humøret er højt – på den gode, hyggelige måde.
Restauranten er hyggelig med en meget fransk-bistro-inspireret indretning. Man sidder tæt, noget der både skaber hygge, men også en nødvendighed, antager jeg, for at en sådan restaurant kan holde en fornuftig omsætning med de fabelagtige priser.
Vi har begge set os lune på deres à la carte kort, hvor især den rørte tatar har vundet vores kærlighed. Sabine bestiller en gang paneret rillettes med stegt foie gras og spejlæg til forret, jeg springer på en gang røget torsk med lun karsesifon.
Kok og vin i billeder
Efter bestilling får vi serveret dette vidunder af en slikdåse, hvor det skønneste brød med lækkert smør i rulle forefindes. Jeg hader og elsker dåsen på samme tid, men elsker udelukkende dåsens indhold på dagen.
Vi venter ikke særligt længe, før vores forret bliver serveret. På min tallerken er der et fornuftigt stykke røget torsk, lidt sprøde kartoffelstrimler, syltet rødløg, salat, karse og lun karsesifon. Har du selv arbejdet med at inkorporere karse i lune retter, vil du vide, at smagsbalance er ufatteligt svær med karse, da det lynhurtigt kan gå hen og give en over-bitter og grim smag. Her er skummen perfekt tilsmagt – en dejlig syre med en distinkt, men umiskendelig lækker smag af karse. Den røgede torsk er lige i skabet, og de syltede rødløg binder det hele sammen. Enkel, smuk og lækker ret.
I glasset fik jeg en skøn hvidvin, der med sit fadpræg fint kunne bære torsken, mens syren tæmmede karsesifonen perfekt. Desværre har jeg glemt navnet på hvidvinen.
På Sabines side af bordet blev dette monstrum af en “forret” serveret. Menukortet indikerer godt nok, at her er tale om en forret, men størrelsesmæssigt er her tale om en madmæssig umamibombe, der egenhændigt kan nedlægge selv den største kleppert – og det menes bestemt positivt.
I bunden af tallerkenen ligger et kæmpe stykke paneret/friteret rillette. Oven på ikke bare ét men hele TO stykker stegt foie gras og et veltilberedt spejlæg. For at retten lige glider lidt lettere ned, har man suppleret op med en rødvinssauce der er monteret med lidt smør – smukt. Fedmen er i høj grad tilstede, hvilket også er forventeligt. Rilletten er vidunderlig, foie grasen som den skal være og rødvinssaucen er dejlig. Personligt vil jeg dog mene, at størrelsen bedre kvalificerer til at være en hovedret – noget du bør være opmærksom på som besøgende.
På tjenerens anbefaling fik Sabine et glas rød Bourgogne Passetoutgrain fra Francois Lamarche – let, læskende og lækkert. Så lækkert at der måtte en lille ekstraskænkning til.
To store og flotte skiver stegt foie gras.
Vi valgte begge en rørt tatar på oksemørbrad til hovedret. Her rørt med urter og sennep, på toppen en smuk æggeblomme (vi blev spurgt, og takkede lynhurtigt “ja tak”), og rundt om en salat og urter vendt i lidt eddike. Enkelt, let og lækkert – som det meste hos Kok og vin.
Selve konsistensen er smuk, ikke for glat, ikke for rå, men lige tilpas. Til vores smag var der brugt for meget sennep til røringen – noget vi vil være opmærksomme på en anden gang, ved bestilling. Bortset fra det var det en dejlig oplevelse. For mig er der en helt særlig følelse forbundet med at indtage tatar. Nærheden med retten kan ikke blive meget større, og det er en ret, der i sandhed stiller krav til råvarerne – krav som serveringen her fint levede op til.
I glasset fik vi begge samme Bourgogne, som Sabine også nød til sin forret. Vinen var fornuftig til rilletten, men perfekt afstemt til tataren – omend førnævnte sennep igen var en anelse for dominerende.
Ved siden af vores boeuf tatar fik vi en gang fritter og chipotlemayo. Smukt tilbehør – ganske enkelt.
Bombede, lettere trætte og utroligt mætte sidder vi og nyder vores vin, snakker lidt, og jeg bestiller, mætheden til trods, en gang crème brûlée med sorbet. Ikke fordi jeg er sulten, men fordi jeg vil se, hvad Kok og Vin kan på den front.
Crème brûléen var flot lavet. Sukkerlåget smukt og sprødt, cremen blød og lækker. Indtil i dag har jeg ikke fået en crème brûlée jeg synes var bedre, end den jeg selv kan lave. Ikke engang da vi var i Paris.
Denne crème brûlee havde dog et niveau, hvor jeg selv samt to parisiske restauranter må kapitulere. Smagen er smuk, men især konsistensen havde lige lidt ekstra at byde på. Jeg mistænker Kok og Vin for at bruge en 50+% fløde – noget jeg selv må få afprøvet i nærmeste fremtid.
Isen var en æblesorbet, der for mig ikke helt holdt det tårnhøje niveau, som crème brûleen bød op til.
Vurderingen
Maden var enkel og fuld af velsmag. Betjeningen var nærværende og kompetent, og hyggen i restauranten til topkarakter. Et mere “fransk-bistrosk” skal du lede længe efter, og vinkortet er i en klasse for sig selv, med grædende smukke priser, taget vinen og velsmagen i betragtning.
For to forretter, to hovedretter, 1 dessert og 3 glas vin – der blev efterskænket gentagende gange (uden beregning!), slap vi af med 940 kroner. Grædende billigt for en så delikat og hyggelig oplevelse.
En bedre pris for en aften af denne kvalitet skal du lede længe efter – medmindre du altså tager på Kok og Vin, der med sikkerhed vil elske at få dig på besøg.
Min anbefaling er klokkeklar – grib den første og bedste du holder af og bestil et bord med det samme – du vil ikke fortryde det.
